adm@agerskov.gl+299 34 35 40
AGERSKOV logo

Istandsættelse ved fraflytning

Forside | Spørgsmål & Svar | Istandsættelse ved fraflytning

Vejledning til egen udførelse af istandsættelse ved fraflytning

Hvis du i forbindelse med din fraflytning har valgt selv at foretage normalistandsættelse af boligen, får du her råd og vejledning. Disse forhold er det som administrator kontrollerer ved fraflytningssynet inden du endelig tilbageleverer nøglerne.

Maling af vægge og loft

Rensning: Alt, der skal malerbehandles, afvaskes/renses omhyggeligt før hver behandling.
Afdækning: Før malerbehandling skal der foretages en omhyggelig afdækning af gulv og inventar – afdække/tape diverse beslag og el-kontakter samt mod flader der skal have en anden farve/glans.
Spartling og fugning: Diverse rawplugs fjernes, alle søm og skruehuller spartles med finspartel og slibes. Alle samlinger med synlige revner fuges med hvid malebar elastisk fuge.
Malebehandling: Den færdige behandling skal være fast, absolut dækkende og ensartet, fri for synlige penselstrøg, knopper, dråber, fede kanter og misfarvninger.
Rengøring: Malerpletter og stænk fjernes overalt. Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige bygningsdele eller udstyr.

OBS: Ikke tilfredsstillende udført malerarbejde og/eller efterfølgende rengøring vil blive udbedret for fraflytters regning.

Maling skal være af anerkendt fabrikat, eks. Flugger eller Sigma. Kulører er mærket NCS og henviser til Natural Color System.

Vægge med strukturtapet

Kulør: NCS S 0500 Hvid

Glans: Mat (10)

Lofter

Kulør: NCS S 0500 N Hvid

Glans: Mat (5)

Indvendig træværk – Karme

Kulør: RAL 9010 Hvid

Glans: Halvblank

Vådrum (toilet/bad)

Kulør: NCS S 0500 N Hvid

Glans: Vådrumsegnet maling

Fodpaneler og indvendige tilsætninger

Kulør: NCS S 0500 N Hvid

Glans: Halvblank (40)

Rengøring inden aflevering

Boligen skal afleveres rengjort, hvilket er det sidste der skal udføres inden du afleverer nøglerne.

  • Oprydning.
  • Støvsugning.
  • Gulvvask.
  • Aftørring af døre, karme, fodlister m.m.
  • Aftørring af inventar – skabslåger og hylder.
  • Rengøring af køkken – afvaskning af låger, skuffer og hylder, bord og stænkplade.
  • Rengøring af kogeplade, emhætte og ovn, samt køleskab.
  • Rengøring af toilet og badeværelse.
  • Vinduespolering – indvendig.

Sørg for at du anvender rengøringsartikler og rengøringsmidler der er egnet til det specifikke formål. Det er vigtigt at du benytter rengøringsmidler der ikke beskadiger dig selv (hænder, øjne m.v.) samt boligens inventar.

← Tilbage til Spørgsmål & Svar