Tilkald af håndværker uden for arbejdstid
Hvis der opstår en pludselig skade i lejligheden eller i fællesarealerne kan du tilkalde håndværker via 34 35 40. Vagten rekvirerer den nødvendige fagmand til at udføre arbejdet.
Vær opmærksom på at det kun er akutte skader som vandudtrængning, manglende forsyning af vand, varme og el og lign. der udføres på udlejers regning.
Har du brug for hjælp til eksempelvis adgang til renovationsrum eller forhold inde i lejligheden af mindre karaktér, skal du selv afholde udgiften til håndværker / vicevært.
Vær her opmærksom på at håndværkerne opkræver udkaldstillæg og timetillæg for arbejde uden for normal arbejdstid, hvilket er væsentlig dyrere end normalt.
Rekvireres håndværker til ikke-akut arbejde, vil du blive opkrævet udgifter hertil på næstkommende huslejeopkrævning.